Hjem » Artikler » Effekten af visuelle strategier

Effekten af visuelle strategier

Visuel fremstilling af en strategi, uanset om det handler om innovation, vækst eller digitalisering, kan være en rigtig godt værktøj. Både til kommunikation, udrulning og opfølgning på en strategi.

Effekten af visuelle strategier

Skrevet af:

Del artiklen
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kan du også nikke genkendende til dette: Direktionen indkalder til fællesmøde, for nu skal deres gennemarbejde og længeventede strategi præsenteres. Dagen for fællesmødet oprinder, hele strategien præsenteres (på 1 time eller mere) og efterfølgende venter alle spændt på, hvad der nu kommer til at ske. Så parkeres strategiplanen i skrivebordsskuffen, og om ét år følges der op på den.

De fleste har oplevet eller hørt om dette, fordi rigtig mange strategier er en stor samling af ord, figurer og grafer, der skal omhandle alt hvad der har været overvejet i hele den lange strategiproces. En strategi skal være et ledelsesværktøj, den skal give mening for alle i organisationen og den skal bruges i dagligdagen. Derfor giver det god mening at gøre strategien både forståelig og synlig.

”Oftest så giver den flotte strategiplan kun mening for de få indviede. Medarbejderne har ofte svært ved at se deres opgave i at realisere strategien.” Søren Hejne Hansen, CEO Innohow

Få realiseret din strategi

Succesfulde strategier er afhængige af medarbejdernes vilje og evner til at realisere dem. Derfor bør en strategi oversættes til et sprog, som skaber forståelse og samtidig bør den præsenteres i en form som fanger modtageren. Vores erfaring, i Innohow, er at visuelle strategier er et rigtig godt værktøj til dette.

Den gode visuelle strategi er:

Meget effektiv til at skabe opmærksomhed omkring en organisations strategi, fordi den bidrager til at skabe et klart billede af hvor virksomheden skal hen, hvorfor samt hvilke succeskriterier der er
Den kan løbende og hurtigt opdateres, så alle bliver indviet i strategiens fremskridt
Den kan offentliggøres for hele organisationen og være synlig, hvor end det er relevant
Et effektiv værktøj, for ledelsen, til løbende at kommunikere mål og aktiviteter på kort og lang sigt

Visuelle strategier versus strategidokumenter

Den visuelle strategi sætter fokus på det essentielle i strategien og giver dermed medarbejderne et hurtigt og præcist overblik over, hvad der er vigtigt og relevant for dem, men den efterlader ikke meget plads til detaljer og kan derfor sjældent stå helt alene. Derfor bør man understøtte med en udførlig handlingsplan og eventuelt et kort strategidokument, som understøtter og uddyber de væsentlige punkter.

Det traditionelle strategidokument giver plads til fordybelse og uddybelse, men ofte fyldes det med viden og informationer der, for de fleste, er irrelevant og uinteressant. Det kan være svært for medarbejderne at gennemskue, hvordan de kan og skal bidrage til at realisere strategien og derfor forsvinder den hurtigt fra deres bevidsthed.

Et godt tip

Man kan sagtens lave flere forskellige versioner af strategiplakaten. Eks. én plakat der visualiserer de overordnede linjer og flere forskellige plakater der er målrettet enkelte afdelinger, forretningsområder osv. Det er også en god måde, hvorpå man sikrer, at strategien gøres operationel for de enkelte afdelinger og for den enkelte medarbejder.

Husk

God kommunikation af strategien er ikke nok til at sikre succesfuld implementering. Det er også nødvendigt at tage hensyn til virksomhedens begrænsninger. Virksomheden bør have kompetencer, arbejdsgange og processer der understøtter en realisering af den valgte strategi, ellers vil man opleve store udfordringer med at få den fulde effekt af en visuel strategi.

Er du interesseret i at vide mere så endelig kontakt os

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Vi står klar til at hjælpe.

Flere indlæg fra samme kategori

- november 2019

Når innovationen fejler – del 1

I denne første af to videoer, dækker vi det innovative mindset der leder til bedre innovation Læs indlægget
- december 2019

Innovation vs. kreativitet

På baggrund af vores erfaringer med forvekslingen, mellem begreberne ’innovation’ og ’kreativitet’, har vi lavet en infoposter, der belyser forskelle og sammenhænge Læs indlægget
- december 2019

Kan man måle innovation

Måling af innovation kan gøres på flere måder. Læs her om de 5 innovationsniveauer og få inspiration til at måle innovation i din virksomhed Læs indlægget
- december 2019

Innovation på 2 minutter

I denne 2 minutters video får du et overskuelig indblik i hvad innovation er og eksempler på forskellige innovationsniveauer Læs indlægget