Hvordan bryder man med den komfortable løsning?

En af de største faktorer, der leder til, at virksomheder mister evnen til at forblive relevante i ‘forretningsgamet’, er, at virksomheder bliver for komfortable med dét, der gav dem succes i første omgang. Man ender med at takle nye problemer og tendenser med de samme tilgange og metoder, som historisk set har virket. Udfordringer opstår, når virksomheder prøver at løse en opgave eller et problem, som er så anderledes, at virksomhedens vante løsningsmetoder ikke dur!

.. Så hvorfor er det, at så mange virksomheder efter et par år, ikke formår at forny måden, hvorved man løser nye ukendte opgaver og problemer på?

En del af svaret findes i måden, vores kreative evne i hjernen er skruet sammen på, og hvordan vi har trænet hjernen gennem hele vores skole- og uddannelsestid til at løse meget specifikke problemer; “2+2 = 4”, “Hvem var Danmarks Konge under 2. Verdenskrig?”, etc.

Ifølge psykolog og neurolog med speciale i kreativitet, Anna Abraham, er vi stærkt styret af vores ukreative tilstand i hjernen, som kræver minimal tankekraft at aktivere og som er god til at løse genkendelige opgaver. Hun mener, at vi skal blive meget bedre til at aktivere den kreative del af hjernen, da det er den, der tillader os at udforske problemer fra helt nye vinkler.

Hun beskriver forskellen mellem den ukreative og kreative tilstand i hjernen således:

“[…]and so the uncreative mode involves walking firmly along the “path of least resistance” through the black-and-white zone of the expected, the obvious, the accurate or the efficient.
“Whereas the creative mode involves turning away from the path of least resistance and venturing into the briars so to speak in an effort to forge a new path through the gray zone of the unexpected, the vague, the misleading or the unknown.”

– Anna Abraham, psykolog og neurolog, Cambridge

Hvordan bryder man med den sort/hvide tankegang

Det vil ikke være svært for de fleste virksomheder at genkende den ukreative tilstand som værende den styrende, og måske enerådige, måde for hvordan vi driver vores forretning; f.eks. fra måden vi organiserer os, til KPIs, til benchmarking, til produktudvikling, ansættelse, management, økonomiske incitamenter og prioritering af tid.En af farerne ved kun at lade sig styre af den ukreative tilstands måde at tænke på, er, at vi ser meget sort/hvidt eller lineært på nye problemer, hvilket vil sige, at vi prøver at løse dem med en forudfattet forståelse af problemets kerne og hvordan det skal løses. Verden er bare ikke altid sort/hvid og tendensen for fremtidens udviklingsarbejde går mod en højere og højere grad af kompleksitet, hvor de bedste løsninger ofte vil være at finde i gråzonen. Derfor vil fremtiden kræve at virksomheder viser en større villighed til at bevæge sig ud i ‘tjørnekrættet’, som Anna Abraham beskriver, og udforske det uvisse… Så hvordan gør man så det?I sin essens kræver det, at virksomheder er villige til at skabe gode vilkår og rammer for, at der kan findes gode problemer og forfølge disse. Det betyder sjældent at kaste alt over styr og lave en forretningsmæssig u-vending (selv om det er set før), men oftest at man finder tid til at arbejde kreativt og støtter op omkring det.

‘Gode problemer’ er så vigtige fordi:

‘Gode problemer’ er funderet i en dyb forståelse af både problemets natur og kontekst, og er i sidste ende den altovervejende styrepind for retningen på løsningen. Jo bedre du forstår problemet, jo mere specifik og tilpasset bliver du i dine løsninger.

En af vore tids store genier forklarer her på glimrende vis hvorfor gode problemer er så vigtige:

“The formulation of a problem is far more often essential than its solution, which may be merely a matter of mathematical or experimental skill. To raise new questions, a new possibility, to regard old problems from a new angle requires creative imagination and marks a real advance in science”.

– Albert Einstein, In Einstein and Infeld, Evolution of Physics (1938)
Her får du en række tiltag, som kan skabe gode rammer og vilkår for, at I kan finde gode problemer at løse:

  • At man fra ledelsen side ikke kun dikterer, hvilke problemer der skal løses, men også opfordrer til at medarbejderne selv bruger tid på at finde gode problemer, som der ikke arbejdes på i dag.
  • At man laver plads til fordybelse og dagdrømmeri – Eksempelvis Google’s famøse “20%-regel”, som har ledt til flere af deres største innovationer. I en tid, hvor kalenderen er fyldt med møder, telefonsamtaler, videomøder og en mailindbakke der plinger hvert 5. minut, bliver vi konstant hevet ud af den kreative tilstand, som er så vigtig for at finde de gode problemer at løse.
  • At man har tiltro til processen og rejsen ind i det ukendte. I praksis betyder det at man eksempelvis ikke opstiller en masse specifikke mål og deadlines for processen på forhånd, men tillader en større fejlmargen og løsere ramme for afsøgningen. Det tillader den enkelte at tilgå sin kreative del af hjernen meget mere og forhåbentligt stille nogle bedre eller anderledes spørgsmål til kendte eller ukendte problemer, som kan skabe nye, nyttige løsninger for fremtiden.
Vi opfordrer til, at du, dit team eller din virksomhed opprioriterer tid og ressourcer til at finde “gode problemer” og eksperimenterer med forskellige tiltag til at gøre det i praksis.

God fornøjelse – det er det hele værd.

Er du interesseret i andre spændende artikler omkring innovation? Klik ind i vores store artikelunivers: https://innohow.dk/artikler/