Sådan sikrer du, at din næste idégenerering bliver en succes
Ingen facilitator = stor chance for en dårlig idéworkshop
Har du oplevet skuffende resultater efter en idéworkshop? Eller var det mest én persons ideer, der fik opmærksomhed, imens andre idéer hurtigt blev skudt ned, lige efter at en ny idé blev nævnt?
Mange kan sikkert genkende disse situationer. Konsekvensen bliver, at det nok ikke kan betale sig at udføre idéworkshops og bruge gode værktøjer såsom en brainstorm eller en “How might we?”-øvelse.
Dette er i mine øjne en ærgerlig konsekvens og spild af en masse kreativ potentiale, som vi alle besidder, og som mange organisationer meget bedre kunne udnytte, hvis de ville.
5 klassiske fejl ved en idéworkshop
Hvorfor er det typisk, at vi ikke helt lykkes med en idéworkshop?
- Uklart fokus. Det er ikke tydeligt, hvilket problem vi ønsker at løse, og derfor er det svært at finde på nogle brugbare idéer overhovedet.
- Gør som vi plejer. Vi samler de samme personer, er det samme sted, gennemfører det som et normalt møde med chefen for enden af bordet eller går bare i gang med sætningen; ”Nå, er der nogen, der har nogle idéer til…? ”. Kort sagt, vi gør som vi plejer og forventer et andet resultat.
- Ingen forberedelse. Den som initierer processen har ikke forberedt en struktur eller plan for at udføre selve idéprocessen. Dette opleves ved, at mødet starter f.eks. ”Nå er der nogen der har nogle forslag til….?”, og så siger mødearrangøren ikke mere.
- Ingen plan for næste skridt. Ofte så glemmer vi at tænke 1-2 trin videre, og derved får vi ikke planlagt, hvordan vi følger op på de gode idéer, eller hvordan vi vil bearbejde idéerne. Dette opleves f.eks. ved, at deltagerne efter et møde ikke bliver involvere mere eller hører noget som hvad der er sket efter en tid.
- Overholder ikke spillereglerne. Ofte så glemmer vi at gøre brug af spillereglerne som er fastlagt for processen (eller glemmer at fastsætte dem). Dette kan være enkelte spilleregler såsom; 1) At afvente med den umiddelbare kritik 2) Byg videre på andres idéer 3) Vær nysgerrig 4) Gå efter kvantitet af idéer først og derefter kvalitet af idéer 5) Tegn eller noter idéer løbende, så det er lettere at huske senere
5 gode tips til gennemførelse af en idéworkshop
- Vælg en mødeleder. En person i gruppen tager ansvaret for at lede gruppen igennem processen og har KUN fokus på det.
- Lav en problemformulering. Lav en åben og skriftlig problembeskrivelse af det hovedproblem, som I ønsker at få nye idéer til.
- Det skal give mening. Brug 5 min. i staren på at forklare, hvad der søges idéer til, og hvorfor der er behov for nye friske idéer til en problemstilling.
- Dokumentér hurtigt. Sørg for at sætte tid af til at dokumentere resultaterne umiddelbart efter mødet er afsluttet.
- Forbered inspiration. Menneskets hjerne er som en motor. Den skal have brændstof for at virke. Idéer opstår lettere, ved at man bliver inspireret eller provokeret positivt. F.eks. via ord, billeder, video, musik eller andet, der skal skabe associationer, som leder til nye idéer.
Brug disse tips næste gang du vælger at gennemføre en brainstorm. Igennem mere end 15 års arbejde som facilitator af utallige idéprocesser, er det er vores erfaring i Innohow, at ved at følge disse 5 effektive tips, så forbedres resultatet væsentligt.
Online værktøjer til at understøtte en idéworkshop
Der findes en række onlineværktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere idéprocesser.
Vi har her listet en række af disse platforme, hvor nogle er gratis og andre er ikke.
Miro.com. En rendyret intuitiv platform, som kører hurtigt i både browser og som applikation. En særlig god egenskab ved Miro er, at du kan se, hvor de andre personer arbejder på det digitale
whiteboard, som I har gang i. Der findes et hav af skabeloner til forskellige processer og projektstyring. Gode eksporterings- og præsentationsmuligheder af det arbejde som man har produceres.
Microsoft Whiteboard. Som en del af Office 365 pakken har Microsoft udviklet et simpel værktøj, hvor den fysiske whiteboard tavle er blevet digitalt. Der fungerer både via en webbrowser og som en applikation på en computer. Programmet er målrettet til brug i Microsoft Teams-møder og onlineundervisning, hvor der kan være behov for hurtigere skitser og illustrationer på et whiteboard.
Whimsical.com. Et godt og brugervenlig værktøj, der er meget nemt at komme igang med. Har mange ligheder til Miro.com, men færre kollaborative funktioner som eks. taskmanagement. Det er et godt begynder værktøjer, hvis du bare gerne vil hurtigt igang.
Mural.com. Minder på rigtigt mange måder om Miro, både i udseende og funktioner. Her vil det være personlig præference som skal være afgørende for dit valg. Generelt er Miro anbefalet til større og længere varende projekter, hvor Mural er til kortere workshops og idéprocesser.
Jeg vil anbefale, at du gør dig nogle erfaringer med nogle af de forskellige online værktøjer til workshops og idearbejde generelt, for at finde det værktøj, der passer bedst til dit behov.