+ 45 70 20 34 36 info@innohow.dk

INNOVATION ER IKKE NOGET HEMMELIGT

Det kræver bare en indsats, indtil man lærer det

Mange frygter innovation, eller føler, at det er noget nogle få udvalgte er gode til, fordi de fejlagtigt forveksler det med invention, der dækker over opfindelser og helt nye idéer, som aldrig er set før.

Chancerne for at opfinde noget, som ikke er set før, er ualmindelig små, så det kan ikke undre nogen, at det hurtigt kommer til at løbe nogle koldt ned ad ryggen, når man bliver bedt om at være innovative eller om at skabe innovation. Men der er ingen grund til at frygte innovation. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kræver en aktiv indsats, men det noget alle kan lære!

Hvad er innovation?

Innovation handler i bund og grund om, at man skaber noget anderledes, billigere eller bedre. Man anvender eksisterende produkter, services eller inventioner på nye måder for at skabe værdi.

Værdi er en hjørnesten i innovation. Typisk taler man om kommerciel værdi,
men det kan også være øget velfærd, sundhed eller noget tredje der fx forbedrer klimaet.

Hvordan opstår innovation?

Innovation kan opstå på baggrund af tilfældigheder, men det sker sjældent. Oftest er innovation et resultat af en velovervejet proces og der er efterhånden rigtig mange bud på, hvordan en innovationsproces kan se ud. Se 4 eksempler på innovationsmodeller nedenfor. Fælles for de mange forskellige innovationsmodeller er, at de bygger mere eller mindre på de samme principper.



Hvad skal jeg med en innovationsmodel?

De 4 eksempler på innovationsmodeller er en metode til at få en struktur på hvordan man kommer fra problem eller behov til en realiseret løsning. Du eller din organisation bør derfor overveje hvilken af de 4 eksempler bedst vil passe til jeres forretning set i et langsigtet perspektiv eller om jeres innovationsmodel skal være en kombination af de 4 eksempler.

Hvordan bliver du eller din organisation mere innovativ?

Der er ikke to mennesker eller organisationer, der er ens, så vi kan desværre ikke give dig et quick-fix, som sikrer at du eller din organisation bliver mere innovativ.

Det er vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvad det er, der er behov for at styrke. Er det nogle af de nævnte egenskaber, der skal arbejdes med, er det balancen mellem de forskellige måder at tænke og arbejde på eller måske begge dele?

Det vigtigste er, at du husker, at innovationskompetencer og -evner kan trænes og udvikles. Det kan være svært og det kræver ofte hård træning. Derfor skal du holde fokus, holde ved og holde ud. Og så skal du huske at en af de vigtigste egenskaber hos innovatører, er at de hele tiden agerer anderledes for at tænke anderledes og så formår de at se og udnytte muligheder.