+ 45 70 20 34 36 info@innohow.dk

Innovatorens DNA

Innovatorens DNA – 5 kompetencer du kan lære at mestre

Mange stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvordan bliver jeg eller mine medarbejdere mere innovative?” Og næsten lige så mange har den opfattelse, at det er noget, som er forbeholdt nogle få entreprenante genier som f.eks Albert Einstein, Elon Musk, Steve Jobs. Men sandheden er, at det faktisk er en kompetence som kan trænes og udvikles.

Dette indlæg bygger på bogen ”The Innovators DNA” af Clayton M. Christensen, Jeff Dyer, Hal Gregersen, der igennem en 6-årig studie undersøgte, hvordan innovative iværksættere genererer de idéer, deres forretning bygger på og hvordan de adskiller sig fra andre ledere og iværksættere.

Resultatet blev, at man har fundet 5 færdigheder, som de innovative typer mestrer rigtig godt og samtidig bruger mere end 50% af deres tid på:

  1. Evnen til at stille spørgsmål
  2. Observation
  3. Networking
  4. Eksperimenter
  5. Associering

1. Evnen til at stille spørgsmål

”If I only had the right question” – Einstein

Det vigtigste er ikke at finde det rigtige svar. Det vigtigste er at finde det relevante spørgsmål!

Målet er, at forstå hvordan ting virkelig er, hvorfor de er sådan og hvordan de (måske) kan ændres – Også selv om det er almen viden.

Denne evne er en kreativ katalysator for de andre evner, fordi den provokerer nye indsigter og synliggør nye sammenhænge, muligheder og retninger.

Tip til træning af denne færdighed

En god metode er at stille hv-spørgsmål som hjælper dig med at forstå, hvad der virkelig sker og samtidig opnå empati.

Eksempler på spørgsmål kan være:

  • Hvor er det reelle problem?
  • Hvad er det personen prøver at opnå?
  • Hvad er vigtigst?
  • Hvad er den reelle frustration som en person eller nogen har?

Og spørg altid hvorfor?/hvorfor ikke? I stedet for at sige ja eller nej. Det gjorde fx Edwin Land – Medstifter af Polaroid. Efter at have  taget et billede af sin 3-årige datter på en ferie bad hun om at se billedet. Hun kunne ikke forstå hvorfor det ikke kunne lade sig gøre og det simple spørgsmål fik Land til at overveje, hvorfor hun ikke kunne se billedet med det samme. Efter et par timer havde han skaffet sig viden nok, om de teknologier, der eventuelt ville kunne producere instant-billeder, og sidenhen udviklede han Polaroid.

2. Observation

”Don’t judge a book by it’s cover”

Innovation handler ofte om at hjælpe folk til at løse deres opgaver og derfor er det vigtigt at forstå, hvad det er folk prøver at få gjort.

Udfordringen ved at forstå hvad folk egentlig gør er, at rigtig meget af vores adfærd er fuldstændig tilfældig, som vi efterfølgende efterrationaliserer. Faktisk handler vi omkring 90% af tiden automatisk og vanepræget, hvorefter vi efterrationaliserer ud fra kognitive skemaer (baseret på fx erfaring og kultur), for at få det til at passe ind i konteksten. Derfor vil en samtale ofte kun afsløre dele af ’sandheden’.

Fx lavede Brewer og Treymen i 1961 et forsøg med studerende, hvor forsøgslederen tog deltagerne med ind i noget han omtalte som sit kontor eller arbejdsrum. Deltagerne blev bedt om at vente cirka halvandet minut i rummet inden de skulle deltage i forsøget. Derefter blev forsøgspersonerne bedt om at huske, hvad der var i det rum de lige havde forladt.

Resultatet var, at det var meget lettere for forsøgspersonerne at huske de ting i rummet som stemte overens med deres forestillinger om, hvad der var typisk for et kontor. Og flere kunne huske ting som slet ikke var i rummet, men som man typisk finder på et kontor. F.eks mente 9 ud af 30, at der havde været bøger i rummet, hvilket der ikke var.

Tip til træning af denne færdighed

Gør det til en vane at bruge 10 minutter hver dag til at observere noget (intensivt). Tag noter omkring dine observationer og prøv at udtænke en idé for, hvordan det du har observeret kan lede til en ny strategi, produkt, service osv. Brug gerne din mobil til at tage billeder af interessante ting for at gøre observationer til en vane men også for at hjælpe din hukommelse.

3. Networking

Find nye (ANDERLEDES) bekendtskaber

Hvis du skal tænke ud af boksen er det altid en god idé at omgås andre, som befinder sig i andre bokse. Det gælder uanset om du leder efter eller tester en ny ide.

Hvis du tænker, at du er god til at netværke, men ikke så god til at innovere, så har du sandsynligvis ret! Mange er ressource-netværkere, ikke idé-netværkere. Mange netværker altså for at sælge sig selv eller få adgang til kompetencer/ressourcer. Innovatører netværker derimod for at møde folk med anderledes idéer.

Tip til træning af denne færdighed

Lav en top-10 liste over folk du vil gå til, hvis du skal skabe eller udvikle en idé.

Hvor mange er over 75år eller under 19år? Hvor mange er fra et andet land? Hvor mange har du en tæt relation til? Hvor mange ligner dig? Der er en god sandsynlighed for, at du har valgt ti, som har mange ligheder med dig selv. Det er nemlig dejlig bekvemt. Men du skal altså ikke regne med, at det er dem, der kommer til at udfordre dig på dine idéer eller din undren.

Derfor er det en god idé at lave en netværksplan. Du kan fx planlægge at spise frokost, med en der har en anderledes baggrund, mindst én gang om ugen, hvis du vil være god. Du kan deltage i arrangementer, som du ikke umiddelbart kan se relevansen i, bare for at møde nye mennesker. Og sidst men ikke mindst, så er det altid en god idé at invitere en ’outsider’. Det kan være rigtig givende at have et ’uvidende fjols’ ved bordet, for de kender ikke ’plejer’.

 

4. Eksperimenter

Gennem de tre første evner får du adgang til data om fortiden og nutiden. Men du har også behov for viden om, hvad der kommer til at virke i fremtiden.

For gode innovatører, er eksperimenter ikke noget der foregår i et laboratorie. Verden er deres laboratorie! Og de bruger deres eksperimenter til at besvare relevante ”Hvad nu hvis…” spørgsmål.

Eksperimenter kan anvendes både til at skabe og teste nye forretningsidéer.

 

Tip til træning af denne færdighed

En god måde at eksperiementere er ved at teste sine idéer uden at bygge dem 1:1. Til dette formål er pretotyper et rigtig godt værktøj. Det er et sæt værktøjer, teknikker og taktikker som hjælper til at validere idéer hurtigt, objektivt og præcist.

Fx lavede Dropbox en demovideo, før de havde skrevet én eneste kode og ved at offentliggøre det på diverse relevante fora, fik de mere end hundretusinde folk ind på deres hjemmeside og deres beta-venteliste steg fra 5000 til 75.000 personer hen over én dag. Hvis du vil se videoen, kan den findes her: https://www.youtube.com/watch?v=7QmCUDHpNzE

Hvis du har lyst til at vide mere om pretotyping, har vi uddybet det her: https://innohow.dk/pretotyper-fejl-hurtigt-saa-du-opnaa-succes-hurtigere/

 

 

5. Associering

Hjernen fungerer ikke som et alfabetisk opslagsværk med cirkus under C. Cirkus vil selvfølgelig associeres med C i hjernen, men det vil også dukke op sammen med alle mulige andre ting som f.eks. klovn, popcorn, savsmuld osv.

Jo mere forskelligartet viden, der ligger i hjernen des flere kombinationer kan den lave og dermed øges sandsynligheden for at finde nye og anderledes kombinationer. Derfor vil man typisk også opleve, at jo bedre man bliver til de 4 foregående ting, des bedre bliver man til at associere.

Gode innovatører placerer sig bevidst i skæringspunkter og laver overraskende kombinationer på tværs af fx vidensområder, industrier eller lande og kulturer.

Walt Disney malede et meget fint billede, da han blev spurgt af en dreng om det var ham, der tegnede Mickey Mouse. Det var det ikke. Så må det være dig der finder på alle jokes og idéer til tegnefilmene. Nej, det var det heller ikke. Hvad laver du så egentlig?

Jeg ser mig selv som en lille bi der flyver rundt fra et sted og samler pollen og sætter det af et andet sted eller laver ”honning” af det selv.

Steve Jobs var også rigtig god at associere. Han forstod, at folk gerne ville lytte til musik på farten og musik blev digitalt. Men det handlede ikke kun om at høre musikken, det handlede også om oplevelsen med at få adgang til musikken og derefter få den over på den mobile enhed. Og sådan er det generelt med alle Apples produkter – Hele oplevelsen skal være gnidningsløs og en ubetinget fornøjelse.

 

Tip til træning af denne færdighed

Find et problem du godt kunne tænke dig at finde en løsning på (arbejdsrelateret). Slå op på en tilfældig side i et varekatalog – Hvad har det første produkt du ser at gøre med problemet? Har den måde produktet løser et problem for kunden/brugeren noget at gøre med det problem du tænker på?

Du kan også gå lidt anderledes til værks og begynde at lave en inspirationsboks ved at finde sjove, anderledes ting og putte dem i en kasse. Når du mangler inspiration til et problem eller en mulighed, tager du en ting op og ser, om det kan skabe en association.

 

 

Hvordan kommer du i gang med at træne dit innovative DNA?

 

Opfordringen til dig er, at du vælger en af de 5 færdigheder som vi har beskrevet, og bruger tid og energi på at træne denne færdighed. Vælg en færdighed, som du fornemmer, du har gode forudsætninger for – både personlige forudsætninger og at du har gode anledninger til at træne den valgte færdighed, f.eks. på dit arbejde.

Held og lykke med træningen.