Nogle innovationsmyter er sejlivet og svære at komme omkring, når man gerne vil tydeliggøre forståelsen af innovation i en virksomhed og især “Sådan forstår vi innovation hos os”.
Innovationsmyter spænder ben for at skabe et bedre fællessprog for innovation i virksomheden så vi forstår hinanden på tværs af virksomheden. En fælles forståelse af en virksomheds definition af innovation og innovationstyper er en kæmpe fordel og reducerer enormt meget bøvl og misforståelser, som reelt tager energi og tid væk fra det essentielle – at vi innoverer!
Lad mig her dykke ned i nogle af de mest udbredte innovationsmyter og hvad du kan gøre for at undgå dem.
Myte 1: “Innovation handler om at finde på noget helt nyt”
Den klassiske misforståelse er, at innovation altid skal være banebrydende – en revolution, et nyt produkt, en teknologisk opfindelse.
Men den slags innovation sker sjældent, er meget ressourcekrævende, omkostningstungt. Og ofte ikke en garanti for, at denne type innovation skaber den største værdi. Hint – der skal være et marked 😉
Sandheden:
Innovation handler om at skabe ny værdi, ikke nødvendigvis om at opfinde noget nyt. Det kan være at gentænke en proces, forbedre en kunderejse, forbedre noget eksisterende eller kombinere noget eksisterende på nye måder.
Sådan undgår du myten:
- Spørg ikke “Hvad kan vi opfinde?”, men “Hvordan kan vi skabe mere værdi for vores brugere? Vores kunder? Vores forretning?”
- Anerkend små forbedringer som innovation – de kan have stor forretningsmæssig effekt over tid.
- Fejr eksperimenter og læring, ikke kun når der sker et stort gennembrud.
Myte 2: “Innovation er kun for de kreative typer”
Mange tror, at innovation kræver særlige talenter – at være et kreativt geni, der pludselig får en lys idé. Men virkeligheden er, at innovation trives bedst i tværfaglige fællesskaber, hvor forskellige perspektiver mødes og idéer befrugter hinanden.
Sandheden:
Alle kan bidrage til innovationsarbejdet. Nogle bidrager med idéer, andre er gode til at strukture eller kvalificere idéer, nogle er supergode til at sætte sig i brugerens sted osv. Og det er netop mangfoldigheden, der driver fornyelse og realiseringen af en ny innovation fremad.
Sådan undgår du myten:
- Skab tværgående teams, hvor forskellige kompetencer og personligheder arbejder sammen.
- Gør innovation til en fælles opgave – ikke et individuelt ansvar.
- Anerkend, at nysgerrighed og samarbejde ofte er vigtigere end “kreativitet”.
Myte 3: “Innovation kan planlægges fra start til slut”
Det lyder betryggende at have en fast plan, men innovation er sjældent lineær. Der vil altid være usikkerhed, afvigelser og overraskelser – og det er faktisk en vigtigt del af processen. Hint – hvis det var flyvende let at komme igennem en innovationsproces, så kunne man godt tænke om man overhovedet er igang med at innovere 😉
Sandheden:
Innovation er en læringsrejse, ikke et projekt med et 100 % forudsigeligt slutresultat. Succes afhænger af evnen til at eksperimentere, evaluere og justere undervejs.
Sådan undgår du myten:
- Tænk i små eksperimenter og hurtige læringsloops når du udvikler. Især i starten
- Mål på læring og fremdrift – ikke kun resultater
- Skab en kultur, hvor fejl ses som feedback, ikke fiasko
Et par praktiske råd
Syntes du, at I har nogle sejlivet myter om innovation i jeres virksomhed, som bare bliver ved med at spænde ben for innovation? Så vil en omgang “Myth-busting” være en god start og det kan sagtens gøres på en god måde. For at komme igang så start med følgende:
1. Hvilke innovationsmyter er udbredte hos os i dag? Lav en liste med myter og beskriv gerne disse myter i et sprog eller på en måde, som I ville sige tingene i jeres virksomhed
2. Find eksempler på, hvordan I har “busted” disse myter i fortiden. Find eksempler fra jeres virksomhedshistorie. Det kan være såkaldte vandrehistorier eller personer gik imod strømmen og alligevel realiserede noget innovativt i jeres virksomhed.
Få hjælp til at komme videre
Hos Innohow kan vi hjælpe dig med at styrke jeres innovationsevner og give dig de rigtige værktøjer til innovation. Vi er et team af innovationsspecialister med forskellige kompetencer og en fælles passion for innovation.