Udskyder du selv innovationsarbejdet til en dag med bedre tid? Eller føler du, at det kan være svært at skabe rammerne for at du kan være innovativ? Måske dette også er gældende for dine kollegaer?

Så afprøv nogle af disse råd. 🙂

1. Integrer tid til innovation i din hverdag

Eksempelvis:

  • Lav en dagbog og brug 5 minutter hver dag på, at skrive ting ned såsom “Jeg undrer mig egenligt over, hvorfor vi gør….[det som du undrer dig over]?” eller “Hvad ville der ske, hvis vi ændrer vores arbejdsproces til….[din idé]?. Husk at notere dine undringer eller idéer, uanset hvor umiddelbare eller ufærdige dine tanker måtte være.
  • Brug et idégenereringsværktøj, næste gang du skal finde på løsningsforslag. F.eks. brug mindmapping, billedeassociation eller ChatGPT som et idégeneringsværktøj
  • Søg feedback tidligt fra andre. Når du søger feedback fra andre så prøv at sætte et stopur igang og gør som følgende: 3 min = du forklarer din idé eller problem, 3 min. du tier stille, lytter og noterer den umiddelbare feedback fra andre. 3 min. du opsummerer feedbacken og vælger én ting, som du gerne vil have uddybet nu og her i løbet af 6 minutter.

2. Skab mere rum til hverdagsinnovation på kontoret

Eksempelvis:

  • “Del din idé med en kollega ved kaffemaskinen”- kampagne. Lav et skilt, som sættes op ved kaffemaskinen som en opfordring til at dele idéer. Kør denne kampagne i 3-4 uger.
  • Lav en “Vores væg af innovationssucceser”. Brug samme princip, som når en musiker har en væg med platinplader for hvert musikhits, til et vægområde i jeres kontormiljø. Målet er at anerkende tidligere innovation(små som store) i jeres afdeling/virksomhed og derved inspirere til at nye innovationer kommer på hyldestvæggen.
 

Få ledelsen til at prioritere innovation mere

Kunne der være behov for at ledelsen prioritere innovation mere, men der er ikke rigtigt sket noget i en længere periode?

Så afprøv nogle af disse råd. 🙂

1. Sæt gang i nogle lavpraktiske og simple innovationstiltag

Eksempelvis:

  • Lav en intern idékonkurrence. Dette fokuserer på medarbejdernes kreativitet og at der skal skabes løsninger til en forudbestemt problemstilling. Konkurrencen kan være i 1-3 måneder og vinderidéen hyldes og anerkedes af ledelsen
  • Lav online “Speaker-events” hvor medarbejdere inspirerer hinanden. Formålet er at vidensdele på tværs af virksomheden. Medarbejdere kan f.eks. præsentere nye produkter, ny viden, kundesucceshistorier, et teknisk eksperimentforsøg mv.

 

2. Frisæt mere tid til innovation i en afdeling eller i hele virksomheden

Eksempelvis

  • Google´s “20% tidsregel”. Ideen er at medarbejdere må bruge 20% af deres arbejdstid på at arbejde med egne projektidéer, forbedringsforslag osv. som kunne være relevant for virksomheden.
  • Lav et “Moonshot” program for interne innovatører. Medarbejdere med spændende innovationsprojekter kan helt eller delvist blive frisat i en 3-6 måneder periode til at arbejde med mere vilde idéer, som ledelsen bakker op om.

Et par praktiske råd

Syntes du, at nogle af de ovenstående eksempler virker tiltagende, men du tøver måske stadig lidt med at gå i handle-mode?

Så overvej følgende, og så kan du bedre hjælpe dig selv igang.

  1. Få opbakning hos flere. Find et par kollegaer, som er villig til at bakke op om, at der skal prioriteres mere tid til innovation og hvilket konkret initiativ, I først vil sætte igang.
  2. Start med at realisere et lille tiltag, få succes og byg videre på succes. Mange gang dør initiativer, fordi vi gaber over fór stor en mundfuld. Fokuser på ét konkret tiltag, som du eller en leder vil have lettere ved at realisere og føre i mål.

Få hjælp til at komme videre

Hos Innohow kan vi hjælpe dig med at styrke jeres innovationsevner og give dig de rigtige værktøjer til innovation. Vi er et team af innovationsspecialister med forskellige kompetencer og en fælles passion for innovation.