Vi søger ofte efter innovation fra de kilder, som vi kender

En af de typiske udfordringer i forhold til innovation er, at når vi møder nogle udfordringer i virksomheden, så falder vi oftest tilbage til de metoder, vi er vant til at bruge pga. af tryghed eller genkendelighed. Så hvorfor er vi ikke bedre til at bruge forskellige inspirationskilder til at trigge innovation, og gør vi overhovedet brug af de forskellig kilder?

Problemet ligger i, at vi er vanemennesker! Det er lettere at vælge en kendt kilde til innovation, fremfor at tage udfordringen op og se hvilke andre kilder til innovation, der kunne være relevante i den konkrete situation.

Prøv at forestille dig, at du på forhånd havde et godt overblik over de mange forskellige innovationskilder, så ville det være nemmere at afprøve flere muligheder og efterfølgende vælge en brugbar indgangsvinkel til tackle den udfordring som du sidder med.

Har I et overblik over jeres innovationskilder?

En af udfordringerne i at drive innovationsarbejdet er, hvordan får man de potentielle innovationskilder bragt i spil? Hvilke innovationskilder er der? Hvilke kunne være relevante i forhold til den innovationsopgave vi står overfor?

 

Modellen viser et udpluk af de mest anvendte innovationskilder som mange virksomheder gør brug af.

 

Innovationskilder kan typisk inddeles i kategorierne

En måde at få en mere nuanceret billede af en virksomheds innovationskilder kan være at inddele dem i disse 4 nedenstående katetorier.

  • Markedsforholdene giver indblik i miljøet omkring organisationen og holder os hele tiden opdateret med hvad der sker af ændringer.
  • Kundeperspektivet fokuserer på at involvere kunderne for at imødekomme deres forventninger og ønsker. Vi skal være opmærksomme på, at kunderne typisk hænger i nutidige forhold og mangler et fremtidsperspektiv.
  • Internt i organisationen skal vi have evnen og lysten til fornyelse. Fokus skal være på kulturen, om er rammerne og vilkår for at medarbejderne er motiverede for at dele viden og ideer, der kan føre til nye innovationer.
  • Andre kilder er med til at give os håndgribelige metoder til at kunne håndtere innovation.

Mestrer man som virksomhed, at bruge flere forskellige kilderne innovation, så har man typisk en virksomhed, der tør at udforske tingene. En virksomhed som formår at skabe et solidt grundlag for innovation, fordi den tidlige innovationsindsats er velovervejet og med god timing.

Et par praktiske råd

Vil din virksomhed gerne gå mere systematisk tilværks og arbejdet med jeres innovationskilder? Så vil mine 2 råd til dig være:

1. Skabe et overblik over de nuværende innovationskilder og vurdér dem – ærligt. Det er altid godt at kende sig udgangs punkt. Tegn jeres nuværende innovationskilder op, navngiv hver kilde, sæt tal på hvor hyppigt hver kilde bruges(14dag, månedlig, kvartalvis eller en gang årligt). Herefter vurdér på en skala fra 1-5, hvor god den enkelte innovationskilde er for jeres virksomhed.

2. Prioriter de vigtigste innovationskilder. Udvælg de innovationskilder, som er mest relevant lige nu med en farve(Grøn). Dernæst markér de innovationskilder, som I tror vil føre til mest innovation om 5 år. (Gul farve). Brug denne vurdering til at få lavet en prioritering af jeres innovationskilder.