En innovationsproces er oftest opdelt i “Stages” med tilhørende “Gates” ud fra den velkendte Stage-Gate-model, der eksisteret i rigtigt mange år. Denne faseopdelte tilgang til innovation er ganske udemærket både som styringsværktøj og som beslutningsmodel for hvilke innovationer, der kan komme hele vejen igennem og blive lanceret på markedet.
I denne artikel vil jeg ikke komme ind på de forskellige typer af innovationer eller hvorvidt innovationsprocessen er 100% ens uanset innovationstype(produkter, services og lignende).
Fokus i denne artikel er på DEN TIDLIGE DEL AF INNOVATIONSFASEN, som også går under betegnelsen “the fuzzy front end” eller “Frontend innovation”. Og det er fordi, at en stor del af innovationsprocessen afhænger af det udgangspunkt, vi starter med, og de idéer vi føder ind i innovationsprocessen.
The Discovery & Ideation Stage
Discovery & Ideation stadiet er starten på en innovationsproces hvor formålet er A) at identificere det eller de rigtige problemer, som vi har i sinde at finde løsninger til og B) få skabt og identificeret de mulige løsninger til det eller de højste prioritede problem(er) som vi ønsker at løse.
I praksis så kan det godt være lidt en gråzone, som gør det svært at være fuldstændig skarp på, hvornår man har “Discoveret” tilstrækkeligt og eller fået nok antal gode idéer. Men som udgangspunkt så forsøg at holde de 2 stadier adskilt.
The Discovery Stage
Det overordende formål er at søge indsigt og få en forståelse af kundernes eller brugernes verdensbillede af et given problem eller udfordring, som vi har valgt at undersøge nærmere i virksomheden. Arbejdet i Discovery fasen gå bla. ud på at afdække lantete vs. bevidste behov og ender oftest ud med at vi laver et “Discovery Brief”, hvor undersøgelser er analyseret, sammenfattet og en konklusion (F.eks. et eller flere HMV spørgsmål” ligger fast. Denne konklusion er startpunktet for Ideation fasen. Discovery fasen starter oftest udfra 2 perspektiver.
A) Problemorienteret. “Hvorfor sker eller oplever vi….” eller “Kunderne er begyndt at italesætte…“. Det kan eksempelvis være: “Hvorfor ser vi en stigning i antallet af spørgsmål eller klager i brugen af en af vores bestseller produkt?” Eller “Hvorfor er det, at vi ser en stagnation eller fald i salget af et produkt eller produktgruppe?” Eller “Hvorfor er det at brugerene af vores service “X” ikke rigtigt anvender servicen, som vi forventede?”
B) Mulighedsorienteret. “Hvad nu hvis vi kunne bruge denne nye teknologi…” eller “Hvad nu hvis vi købte denne start-up, så kunne vi skabe synergier med vores kunder…?“.
The Ideation Stage
Formålet er skabe og konkretisere idéer som vi ser som en umiddelbar løsning på det problem eller den udfordring, vi har lagt os fast på i Discovery fasen. Arbejdet involveret kreativ tænkning både individuelt og i fællesskab. Brug af idéteknikker kan anbefales og gerne være eksperimenterende fremfor kun at bruge den sædvanlige brainstorming teknik.
Centralt for The Ideation Stage er, at vi skal komme frem til en eller flere gode idéer, som vi har givet en førstegangs vurdering og gerne udfra nogle velvalgte kriterier. Denne gode idé skal så overføres til det næste stadie i vores innovationsproces, hvor det mere hardcore konceptarbejde udfra tekniske såvel som markedsmæssige perspektiver skal udføres.
Et par praktiske råd
- Vær villig til at træffe beslutninger på et løst beslutningsgrundlag. F.eks. så kan et behov eller en idé ikke altid valideres med en masse stærke fakta og data. En vis grad af usikkerhed må accepteres.
- Ryk ikke får hurtigt over i ideation fasen. Discoveryfasen er vigtigt og det er nødvendigt at få trykprøvet et umiddelbart behov på en eller anden måde FØR man går i løsningsmode. Undgå at definere behov udelukkende på egne subjektive antagelser.
- Afklar jeres idéforståelse med mere end udtalte ord. Alt for mange gange så antager vi, at andre forstår en idé på samme måde som vi selv gør. Brug skitsering, billeder, eksemplificering eller anden form for visualisering til at sikre en bedre fælles idéforståelse, fordi dette er afgørende når man skal til at evaluere en idé.
- Brug en facilitator så snart flere er med i processen. En facilitator har 100% fokus på selve processen og har IKKE en andel i idéer, beslutninger, vurderinger eller lignende. Denne person er en neutral figur i processen og har til formål at sikre fremdrift og fokus, som har en stor effektivitetsværdi, især i den tidlige fase af innovationsprocessen. Om man bruger en ekstern eller intern facilitator er ikke så afgørende – bare man HAR en.
Vælg en modeltilgang til jeres frontend proces, som passer til den innovationstype der fokuseres på
Mange gange så bruges den klassiske og linære Stage-gate proces. Den passer godt til inkrementel innovation eller de typer af innovationsprocesser, hvor man bevæger sig indenfor et meget kendt domæne – fagområde. Og i praksisk har den nok en del inde-fra-ud fokus, fordi det som typisk trigger en ny innovationsproces er, at nogle i salg, marketing, udvikling eller i en anden af virksomhedens afdelinger mener, “Her er da behov for en ny innovation“.
Overvej disse andre modeller til frontend innovation
- The Lean-Startup approach. Denne model er især god til frontend processer hvor fokus er radikal innovation, at lave en spin-out virksomhed, en ny forretningsenhed eller skabe en hel ny virksomhed.
- The Design Thinking approach. Denne model (f.eks. brug Standford D.school eller Double Diamond fra British Design Council) er god til at sætte et “Human centered perspektiv” ind i hele innovationsprocessen. Dvs. at man altid er bevidste om, at der er et menneske, der skal bruge det produkt, den service eller den proces man har i sinde at udvikle.
- The Technology Readines Level approach. Denne model er meget fokuseret på teknologiudvikling i forhold til hvilket modenhedsniveau en ny teknologi har. Dvs. at innovationsprocessen oftest foregår på den lange time-to-market, da denne 7-trins-model begyndelse er på trin 1 = basis forskning.
Er du interesseret i andre spændende artikler omkring innovation? Klik ind i vores store artikelunivers: https://innohow.dk/artikler/