At igangsætte innovationsarbejde kan være rigtig svært at gøre godt, fordi det adskiller sig så markant fra traditionelle projekter på områder; kompleksitet og aktualitet.

I denne artikel vil jeg prøve at belyse disse to punkter fra innovationsgruppens perspektiv; hvilke faldgruber man oftest ryger i og hvordan man kan imødekomme disse i innovationsteams og fra ledelsen. Først lige en indflyvning til innovationsteam.

Hvad er et innovationsteam?

Et Innovationsteam tager ansvar for innovation; uanset om det er at gennemføre et innovationsprojekt, se på nyeteknologier eller drive en innovationspipeline.

Kendetegn for et innovationsteam:

  • Findes både som en permanent eller tidsbegrænset enhed (typisk tidsbegrænset til 1-3 år)
  • Sammensat af interne kompetencer på tværs af organisationen eller særligt rekrutteret til formålet
  • Har et særligt fokus. F.eks. AI, 3D print, IoT, indsamle gode idéer gemt i organisationen osv.
  • Referer direkte til topledelsen eller en ledelsesfunktion højt placeret i organisationen
  • Har et klar og afgrænset mandat fra ledelsen
  • Skal formå at involvere resten af organisationen, når det giver mening
  • Er selvorganiserende ift. egne arbejdsprocesser, metoder, mødehyppighed o.lign.
  • Bemandingen er enten forankret på fåtal af fuldtidsansatte eller på et bredere udsnit deltidsansatte, alt efter virksomhedens størrelse, antallet af medlemmer i enheden, samt kompleksiteten og den strategiske vægtning af fokusområdet
  • Antal kan variere fra 2-6 personer

 

At sætte det forkerte innovationsteam

En klassisk fejl som mange begår når innovationsarbejder skal igangsættes, starter allerede ved teamets sammensætning, hvor vi ofte ser en alt for stor lighed til traditionelle projekter:

  • Mange i teamet med samme baggrund / fra samme afdeling -> kan lede til ensidig tænkning
  • Man er styret af traditionelle KPI’s, som egner sig bedst på kendte produkter og løsninger, og ofte er meget resultatfokuseret på kort sigt (aktualitet)
  • Man kan hurtigt påvirkes til at gå i ‘løsnings-mode’ og misse vigtig viden om målgruppen, fordi den “rigtige” idé virker så åbenlys for alle i rummet (kompleksitet)
  • Det kan være svært at lede et innovationsteam, fordi det både kræver et skarpt fokus og retning for projektet, men for meget hierarki kan lede til smagsdommere og så ender man med at lave chefens projekt og ikke det kunderne egentlig efterspørger

I det hele taget handler det om at innovationsarbejde ikke er business as usual (med mindre du er i en etableret innovationsenhed). Alt for mange innovationsteams fejler simpelthen fordi man ikke begriber kompleksitetsgraden, at det man står overfor og er overambitiøse i sin planlægning. Desuden har meget innovationsarbejde en længere tidshorisont end alm. udvikling af eksisterende produkter, og dermed kan teamet blive udfordret af mere aktuelle opgaver… opgaver som bliver ved med at dukke op og udskyde innovationsprojekter gang på gang. Kender du den problematik?

 

At sætte det rigtige innovationsteam

Efter at have listet nogle af største fejl man kan begå i sammensætningen af sit innovationsteam, så lad os se på, hvordan vi skaber de bedst forudsætninger for at lykkedes med vores innovationsteam:

  • Hvis innovationsprojektet ligger udenfor kerneforretningen er det vigtigt, at have en bred profil i teamet; uddannelse, afdeling, ja- og nej-hat typer (ikke hardcore pessimister, men folk med en sund sans for opsnuse udfordringer)
  • Der skal død-og-pine prioriteres og sættes tid af til at gruppen jævnligt kan arbejde på deres innovationsprojekt. Det lyder banalt, men det er en af de største dræbere, Innohow desværre ser igen og igen.. og igen
  • Det er vigtigt at få gjort op med en eventuel nul-fejls-kultur forud for igangsættelsen af projektet, da det at lave fejl nærmest er en præmis for innovationen. Kunsten er at strukturerer projektet, så der er god tid til at undersøge problematikken grundigt, og dermed opdage fejlene tidligt, mens de stadig ikke har været kosttunge
  • En af de vigtigste principper for at holde prisen nede og lære af sine fejl, er, at man får testet hypoteser så tidligt som muligt; ud og tale med brugere, bygge pre- og prototyper, inddrag kunder og brugere i udviklingen osv.

 

Sådan. Easy peasy. Nu er du klar til at igangsætte dit næste innovationsprojekt med endnu større chance for succes!

… Ok. Så let er det måske ikke, men vores forhåbning er at overstående er brugbart, når I skal indlede samtalen i/med ledelsen, så de mest typiske, og største, fejl undgåes.

Et par praktiske råd

1. Søg inspiration hos andre. Brug din netværk. Snak med andre fra andre afdelinger eller andre virksomheder og hør, hvordan de fik deres innovationsteam igang.

2. Start med et innovationsprojekt som topledelsen bakker op om. Vælg ET innovationsprojekt, gerne med gode afklaret rammer, budget og ikke alt for lagt tidshorisont(maks 12 mdr.) Og så sæt teamet igang og se hvordan det går. Tidshorisonten for innovationsprojektet kan altid udvides men på denne måde tvinges gruppen til at fokuseret på hvad den kan nå.