Behøver vi at KATAGORISERE innovation? Gør det en forskel?
Bare ordet ”Kategorisering” lyder besværligt, arbejdskrævende og næsten hæmmende for innovationskraften i en virksomhed. Og hvorfor er det overhovedet et problem? For er innovation da bare innovation?
Gid det var så vel. Behovet for at kategorisere vores ”innovationer”, uanset om vi snakker produkter, services eller arbejdsprocesser, bliver hurtigt en nødvendighed for at vi kan arbejde mere struktureret og effektivt med innovation i praksis. Og her skal jeg skynde mig at sige, at i denne artikel, der taler jeg om ”innovation som et outcome / et resultat”.
Har vi ikke nogle kategorier for innovation, så risikerer vi at misforstå hinanden og blive ineffektive
At definere innovation kan gøre på mange måder. En Google-søgning giver hurtigt en masse forslag – men hvad er egentlige det rigtige for din virksomhed?
Problemet med at lave EN definition for innovation er, at det oftest bliver meget overordnet og svært at bruge i praksisk i virksomheden.
Der kan opstå en internt kamp mellem afdelinger om hvilken definition er den rigtige, så derfor kan det være en bedre løsning af fastlægge et antal kategorier for innovation fremfor at låse jer fast på én definition for innovation.
Kategorisering af innovation løser flere udfordringer
1. Får delt innovationer op i ”æbler, pærer eller bananer” fremfor ”Frugter”
At give ”en innovation” en etikette er med til at anskueliggøre hvad er det egentligt for en innovationstype, vi taler om. F.eks. inddel ”en innovation” i 3 kategorier såsom ”produktforbedring”, ”et nyt produkt” eller ”en ny teknologi”. Det hjælper os til at forstå hvor kompleks ”en innovation” kan være og hvad er det for en realiseringsproces vi ser ind i.
2. Kategorier synliggør hvilken arbejdsindsats en innovation nok kræver for at blive realiseret
Innovation skal føre til noget. Det skal blive til et resultat, der skaber værdi for andre end dig selv. Den arbejdsindsats det kræver, afhænger meget af, hvor stor en forandring ”en innovation” er i forhold til det nuværende, som ”en innovation” erstatter. Jo større grad af en forandring ”en innovation” vil kræve, jo flere barrierer skal der overvindes og jo mere tid og ressourcer skal der investeres før man er i mål. Hvis man lykkes…
3. Kategorier hjælper med at prioritere hvad der sættes fokus på og kan knyttes til virksomhedsstrategien
Det ville være fedt, hvis vi havde uanede ressourcer, ingen deadlines og kunne arbejder lige meget med alle typer af innovationer. Desværre er virkeligheden sjælden sådan og derfor er vi pisket til at prioritere hvad vi ligger vores kræfter i. I praksis betyder det oftest, at vi ligger 60% af ressourcerne i realiseringen af ”inkrementelle innovationer”, f.eks. produktforbedringer, 30% af ressourcerne i ”moderate innovationer” såsom nye produkter og så kun 10% af ressourcerne i ”Radikale innovationer” f.eks. ny teknologiudvikling. Dette er også med til at risikosikre den tid og økonomi, der investeres i innovationsarbejdet.
Et par praktiske råd
Innovationsarbejde er mere en holdsport end ”the-walk-of-the-lone-ranger”. De ord og det sprog vi bruger om innovation internt i en virksomhed, herunder kategorisering af innovationstyper, er med til at styrke kommunikationen internt og øge chancerne for fremdrift i arbejdet. Det er bedre at kunne italesætte ”æbler, pære eller bananer fremfor en frugt”. 🙂
At arbejde med innovationsbegreber i praksis kan desværre hurtigt blive en svær øvelse med risiko for at hele formålet – at skabe et bedre fælles sprog for innovation – udebliver. Mine 2 råd til dig er:
1. Hvilke innovationstyper vil det give mening for os at få fastlagt? I billedet øverst i artiklen er der fokus på graden af produktinnovation. Er det kategoriseringen af produktinnovation, som vil være værdifult for jeres virksomhed?
2. Brug eksempler på innovation i jeres virksomhed. Find eksempler på tidligere typer af innovation i virksomheden og brug til at forklare hvilken hvert eksempel ligger i. Det er med til at gøre det mere konkret for alle i virksomheden.
